Store børn - små sprogblomster

Det sker efterhånden sjældnere og sjældnere, men der er stadig enkelte sprogblomster tilbage hos de to 5 ½ årige divaer, som jeg deler hjem med.

Dagsregn hedder tagregn hos os og Agnes hævder stadig hårdnakket at det hedder en Gleopard (men det er også en ret god samlende betegnelse for hele to rovdyr)

I går da hun legede gemmeleg med Selma udenfor, råbte hun "Jeg kan godt se dig. Jeg har spidse øjne!"

Selma har fået mig til at love at hun aldrig behøver at flytte hjemmefra. Det fik hende til glædesstrålende at sige til Henrik: Så bliver I to drenge! - for hendes kommende mand skal naturligvis også bo her.

Lidt senere sagde jeg til hende, at hun gerne måtte bo her altid, men hvis hun fik lyst til at se verden, så måtte hun naturligvis gerne det. Hendes svar var: " Narjhh. Så tager vi da bare på nogle ture, mor"