Forårsregn og englesang

Endelig regn! Dog kun let forårsregn, men for håbentlig nok til at tryne et par kubikmeter pollen. Nogle mennesker følger stillingen i superligaen slavisk, mens jeg en gang dagligt med spænding åbner mit nyhedsbrev med Dagens Pollenvarsel. Teknologien længe leve!

Til gengæld har jeg fået billetter til Bonnie Prince Billy i Århus til sommer! Det kan kun blive vanvittigt smukt og kringlet at opleve den mand på en scene. Stort skæg, stramt tøj og med en stemme som en engel.

A room of one's own

Jeg sidder her bag skærmen i det forsømte forår. I virkeligheden burde jeg sidde med en opslået bog i mellem hænderne. Det burde være Goethes Faust der lå her og blottede sit inderste.
Projektet er for længst slået an.

Men men men... Trætheden er tung. Motivationen har puttet sig på sofaen med et slumretæppe. Men men men... Deter svært at samle sig om Faust når der er næser der skal pudses, rifter der skal plastres og mad der skal smøres.

Nu har jeg måske fundet svaret hos Virginia Woolf. Jeg har brug for mit eget værelse. En hule jeg kan trække mig tilbage til. Et rum med plads til alle bøgerne på række, en spidset blyant til de store tanker og en dampende kop kaffe. Jeg har derfor valgt at indtage vores sidste hems. Den er spartansk: yderst sparsomt møbleret, men lys og venlig. I morgen går jeg i gang...

Hilsen til forårssolen

Når livet slår nogle skarpe sving er det rart at opdage at livet kan være en Carol King sang. Ellers er det mest Svante jeg hører for mit indre øre når jeg stikker snuden ud i forårssolens skarpe hvide stråler. Men nu er Gnags bænken sat foran rosenbusken og der har allerede siddet op til flere naboer på den.

De tre musketerer

Så er jeg gået i skarp træning til efterårets bogcaféer. Sammen med Ove og Kenneth agter jeg at lave den STORE klassiker bogcafé med vores helt personlige udvalg af verdens bedste bøger. Vi tager livtag med de virkelig tunge drenge og madammer.

Derfor har vi lavet en cheerleadende blog fuld af kampgejst mens vi kæmper os gennem verdens litteraturen. Én for alle og alle for én! Følg bl.a. med i Kenneths rejse gennem James Joyces Ulysses på bloggen.

I skovens dybe stille ro

Så er jeg tilbage: nu med friske næsten violette kinder efter to dage i skovbørnehave. Jeg tror at det kunne bruges som en ny slags coaching/ terapiform: drop jobbet og start forfra. helt forfra. Og tag fat i børnelivet i knæhøjde. Det er lidt zen, at hænge sit liv i garderoben og så kaste sig ud i mudderkagebagning, træklatring og bålmad med to børn i hånden.

Jeg er nu klar til at vende tilbage til min skjulte voksen identitet igen i morgen. Men det bliver helt snurrende stille at skulle sidde foran skærmen i stedet for i støvregnen.