lørdag den 26. januar 2008

Fjæsbogen

Jeg måtte lige udbryde et Homersk "Wooh Hoo" da jeg så ugens opgave var Facebook. Endelig har jeg et lille forspring. Jeg hoppede nemlig på for et par uger siden.

Facebook er et godt socialt netværk. En slags julekalender for voksne. Hver dag er som at åbne en ny låge: hvad laver de andre ? Og er jeg blevet fundet? Bedste facilitet er søgningen i venners venner. Der er altid nogen der kender nogen...

Den første uge var helt euforisk for en eksil fynbo som mig. Pludselig var de der alle sammen: fra højskolen, gymnasiet, russisk studiet (der er simpelthen lavet en gruppe for os der studerede slaviske sprog i den lille barak bag forskerparken i 90'erne!)

Jeg har fundet min gymnasieveninde, der nu bor i Firenze! Jeg havde aldrig fundet hende på hendes "almindelig navn" på Google, men på Facebook tonede hendes billede genkendeligt frem. Så nu har vi kontakt igen og skal mødes senere på året i Århus. Sikke en happy ending.

Ingen kommentarer: