torsdag den 31. januar 2008

Bogcafé om mænd - nu også i radioen

Jeg er lige blevet interviewet om knudemænd, machomænd og kagemænd. Interviewet bliver sendt i morgen formiddag på P4 Nordjylland.

onsdag den 30. januar 2008

It's raining men

De lover storm over nordjylland på fredag. Jeg håber vejrudsigten holder, indtil vi har holdt vores bogcafé Om Mænd.

Kenneth og jeg skal snakke om knudemænd og machomænd. Midtvejskriser og sexaholics. Patriarker og parcelhusrevolte. Skibskatastrofer og pludselig død. Kaffe og kagemand. Der bliver både noget for hattedamer og husarer.

Det bliver vildt! Og så kommer smedesangkoret Vølund og synger vort hjemlands vemodige sange.

Kig forbi hvis I kan: Det sker fredag d. 1. februar kl. 16 på hovedbiblitoteket i Aalborg.

tirsdag den 29. januar 2008

It ain't over till the fat lady sings

Jeg vidste det... Jeg vidste at jeg var blogaholic! Derfor turde jeg aldrig begynde selv. Men... så var det jo lige at 23ting blev skudt igang og nu er jeg hooked!

Jeg tjekker dagligt min gmail på min personlige iGoogle konto, finder gamle venner på Facebook. Tagger og blogger.

Kenneth har lige vist mig en alternativ boganmeldelse på YouTube af en af de bøger vi tager med på vores Bogcafé Om Mænd på fredag.

Det har givet mig et løft og selvtillid at komme omkring de 23 ting. Det er dejligt at få lov til at få fingrene ned i de nye begreber i arbejdstiden.

Nu hvor vi er oppe i fart, er det ærgerligt at skulle stoppe. Hvad med om vi en gang om måneden fortsat kan blive udfordret og holdt ajour med de nye ting på nettet? Lad konceptet fortsætter med en mail hver måned med introduktion, eksempler og opgaver. Måske kan vi tippe tovholderne, når vi falder over et nyt begreb, vi gerne vil have uddybet. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at gå mere i dybden med faglige netværk på nettet såsom LinkedIn.

lørdag den 26. januar 2008

Fjæsbogen

Jeg måtte lige udbryde et Homersk "Wooh Hoo" da jeg så ugens opgave var Facebook. Endelig har jeg et lille forspring. Jeg hoppede nemlig på for et par uger siden.

Facebook er et godt socialt netværk. En slags julekalender for voksne. Hver dag er som at åbne en ny låge: hvad laver de andre ? Og er jeg blevet fundet? Bedste facilitet er søgningen i venners venner. Der er altid nogen der kender nogen...

Den første uge var helt euforisk for en eksil fynbo som mig. Pludselig var de der alle sammen: fra højskolen, gymnasiet, russisk studiet (der er simpelthen lavet en gruppe for os der studerede slaviske sprog i den lille barak bag forskerparken i 90'erne!)

Jeg har fundet min gymnasieveninde, der nu bor i Firenze! Jeg havde aldrig fundet hende på hendes "almindelig navn" på Google, men på Facebook tonede hendes billede genkendeligt frem. Så nu har vi kontakt igen og skal mødes senere på året i Århus. Sikke en happy ending.

torsdag den 17. januar 2008

Dynasty forever!

Kan I huske søndag eftermiddag i 80'erne? Gense hele introen her. Ellers så gå ind på YouTube og søg på Dynasty. Så er der catfight mellem Krystle og Alexis og sågar på tysk! Spitze!

Livet är en smörgås

Jag tror at livet är en smörgås
och ett glas mjölk.
En handfull semestrar
på en medelshavs ö.

Tænk at der er findes andre end mig der elsker denne cd Schysst & Populär af Oscar Danielson - faktisk helt nøjagtigt er han spillet 10,183 gange på last.fm En dejlig, lidt for overset svensk musiker. Han er også fremragende live. Af of til er han i Aalborg på Studenterhuset. Tag ind og hør ham næste gang hvis du får tid. Herligt med god musik til arbejdet.

Musicovery ser også rigtig spændende ud! Flotte farver og herligt brugervenlig. Lynhurtigt popper gamle halvglemte yndlingsmusikere frem. Et kært gensyn. Den skal jeg udforske noget mere.

Bøger skal ses i biografen

I morgen holder vi bogcafé i Biffen . Ove og jeg skal fortælle om bøger og Karin fra Biffen krydrer det med klip fra film og kortfilm. Vi lokker med musik, film, kaffe , chokolade og den gode bog. Jeg er spændt! Håber på 100 % læseglæde og 100 % fremmøde.

Levende Billeder


Picasa og jeg går hånd i hånd. Ca. hver 3. måned tager jeg fat på den virtuelle bunke af digitale billeder på hjemmecomputeren. Så skal der udvælge og lysnes/beskæres/zoomes i billederne af de små børn. Bedsteforældre og fotoalbums skal håndfodres med fotos, selv om verden bliver digital.

Nu har jeg så prøvet Flickr. Den er både brugervenlig og har en imødekommende stil. Herligt når et program siger tak for at jeg har oploaded et billede :-)