torsdag den 20. marts 2008

Pausefisk og påskekyllinger...

Pause, Povl! Påskeferien er ramt af ufrivillig halvleg. Jeg leger i øjeblikket SoSU assistent i eget hjem på 3. døgn. Agnes har feber og Selma har kuller. Så vi er på skift ude og inde med hvert sit barn. Ikke just drømmesituationen for en påskeferie, men vi har tiden til det. Måske meget godt at blive tvunget ned i tempo. Jeg føler mig som en mammut med begyndende migræne efter 3. nat med konstant afbrudt søvn og bekymring for det lille pus.

Hun ligger nu på sofaen og sover med en Rasmus Klump bog over ansigtet (som en gammel mand der er faldet i søvn med avisen...) Selma og jeg har været leget tingfindere på skattejagt i skoven og fandt sneglehuse, et hårspænde og andre dimser. Nu er der holdskifte.

Jeg er ved at have læst Morten Sabroes bog færdig. Jeg tager den i små bidder. Den er hård, men retfærdig. Nu venter Bitterfissen på natbordet. men den tør jeg ikke gå i gang med før alle børn er raske... Ellers er jeg bange for en én til én identifikation med hovedpersonen...

tirsdag den 4. marts 2008

That's Amore!

På fredag strømmer kærligheden til Italien ud fra Glashjørnet på Hovedbiblioteket i Aalborg.
Vi giver den på alle tangenter. Få munden fuld af dejlige delikatesser og skønne dråber, mens vi serverer de 8 bedste italienske læseoplevelser. I pausen byder vi på livlige italienske arier. Kom og sug stemningen til dig. En gratis times koncentreret kvalificeret tidsspilde - lige op til weekenden :-)